Hvad er stamceller?
OBS - dette er skrevet i matrs 2009.
Stamceller er umodne celler, der kan udvikle sig til hvilken som helst af kroppens celler. Lige fra det ubefrugtede encellede æg til de første celledelinger efter befrugtningen af ægget er der kun en slags stamcelle(og til efter 6 dage efter befrugtningen). Disse stamceller vil senere specialisere sig og udvikle sig til forskelligt væv alt imens fosteret udvikles.
Netop stamcellernes egenskab til at udvikle sig til alt er forskernes håb for fremtiden.
Stamcellerne fås fra f.eks. knoglemarven, navlestrengsblod, andet væv(voksne stamceller) eller ved kloning(embryonale stamceller).
Navlestrengsblod:Der findes to typer af stamceller i navlestrengsblod. Hæmapoetiske stamceller, der kan differentiere sig til alle typer af celler som findes i blodet inkl. immunforsvarsceller, og mesenkymale stamceller der kan differentiere sig til et hav af forskellige celler: knogleceller, bruskceller, muskelceller, fedtceller, insulinproducerende bugspytkirtelceller, nerveceller og oligodendrocytter (celler der producerer myelin) m.fl.
Knoglemarven: Her findes samme to typer stamceller som i navlestrengsblod men om de mesenkymale stamceller fra knoglemarven kan differentiere til oligodendrocytter, har mine venner ikke kunnet få bekræftet. Det er heller ikke rigtig lykkes dem at finde information, om det er mest effektivt at anvende stamceller fra knoglemarven eller fra navlestrengsblod. De fleste forskere tror, navlestrengsblod vil være mest effektivt, pga. at navlestrengsblod indeholder flere stamceller end knoglemarven.
Andet væv: Man har fundet stamceller i forskelligt væv - de findes bl.a. i fedtvæv og er fedtproducerende. Derfor er det interessant ifht. sklerose, da det netop er fedt(myelin) omkring nerverne, der går i stykker/mangler ved sklerose.
Kloning:Her bruger man overskydende æg fra kunstig befrugtning og bruger det som vært for en cellekerne fra en voksen. Herved får man dannet rene stamceller, der passer til den person hvorfra den voksne cellekerne kommer fra. Man kan danne hvilken som helst celletype, der ønskes... det der bestemmer "masseproduktionen" ved æggets celledeling er den celle, som ægget klones med. Klones der f.eks. med en myelin producerende stamcelle vil man få et kæmpe antal myelin producerende celler. Det er det fantastiske ved kloningsmetoden - men det er lidt som A-kraft, det kan bruges til meget godt men i de forkerte hænder er det dødsensfarligt.
Især kloning danner basis for en masse etiske dilemmaer - hvornår er der liv? Skal det være lovligt for at kurere andre dødelige sygdomme?
Stamcellerne skal indsprøjtes i rygsøjlen så de kan komme op i hjernen for at virke mod sklerose, da det jo er en sygdom i hjernen og centralnervesystemet. Der er dog teorier om fedtstamceller, der gives i blodet, kan komme ind i hjernen fordi blod-hjernebarrieren er delvist nedbrudt. Måske har fedtstamcellerne en effekt i det perifere centralnervesystem, hvis myelin er nedbrudt eller på anden måde påvirket af MS.
Men der er slet ikke nok viden indenfor området til at det er andet end en teori.
Derfor er stamcelle behandling stadig på et eksperimentelt niveau.
Forskning i stamcellebehandling er et lovende område for at finde helbredelse af alvorlige sygdomme men også et ømtåleligt og dyrt område omgivet af religion, etik, politik og økonomi.
Stamceller kan sammenlignes lidt med A-kraft.... det kan bruges til noget godt men i de forkerte hænder er det rigtig farligt...
Se også under links for at lære mere om stamceller.