Sklerosebehandling i udlandet.

OBS - dette er skrevet i marts 2009

I min research har jeg undersøgt behandlingsmulighederne og tilgængeligheden af disse i andre lande. Det er især stamcelle behandling, som jeg har undersøgt. OBS - dette er skrevet i marts 2009.

Kina
Kina er langt fremme i brugen af stamcelle behandling. Der er flere danskere, der har taget dertil og købt behandling mod forskellige "uhelbredelige sygdomme".
Jeg har været lidt begrænset i min research pga. sproget. Der ud over er jeg lidt skeptisk over det Kinesiske menneskesyn og menneskerettighederne i Kina.
Samtidig er det vigtigt for mig at jeg kan kommunikere med hele det lægeteam, der skal behandle mig. Derfor er Kina ikke valgt.
Canada
Der er lavet et interessant forsøg i Canada. Her har man udtager stamceller fra patienten og ved voldsom kemoterapi har man "nulstillet" immunforsvaret. Herefter har man givet patientens egne stamceller retur og disse har genopbygget et nyt immunforsvar.
Metoden er meget voldsom, da patienterne er tæt på at dø under kemo-fasen (1 forsøgsperson døde). Forskningen er i gang men det er en risikabel metode der bruges p.t. Og det er forsøg - ikke en behandling, der kan købes.
USA
I de forenede stater er det ikke tilladt at benytte stamceller i nogen form for behandling. Der har hidtil været stor politisk/religiøs modstand mod stamcelleforskning (-og især foster-stamcelle forskning) men efter at Obama er blevet præsident er der blevet åbnet mere op for tilladelserne. Men det er kun i startfasen af forskningen så det tager lang tid før en egentlig behandling til sklerose er tilgængelig.
FDA(Food and drug association) er lidt som den danske Sundhedsstyrelse og FDA tillader endnu ikke brug af stamceller i behandling.
Costa Rica og Panama
Her er man tæt på USA men er ikke begrænset af den amerikanske FDA. Her har jeg haft kontakt med en amerikansk kvinde, der har gennemgået en 4 ugers stamcelle behandling i San Jose. Andre amerikanere har ligeledes taget skæbnen i egene hænder og taget til Costa Rica for at undgå FDA's begrænsninger. (se links - filmklip)
Her kombineres behandlingen med flere slags stamceller og intensiv fysioterapi.
Østeuropa og Rusland
Her er det lidt som i Kina - jeg har sproglig begrænsning og jeg er ikke sikker på at etikken er som min moral kræver det.
Thailand
Her er det oftest amerikanske virksomheder, der leder hospitalerne. De er i gang med at bruge stamceller i behandlingen af forskellige sygdomme men de bruger mere de dokumenterede behandlingsformer.
Israel
Her kultiverer de patientens egne stamceller fra knoglemarven i 8-12 uger for derefter at indsætte disse i spiralvæsken.
De mener at disse stamceller kan regulere den autoimmune proces ved at inaktivere de selv-reagerende lymfocytter og ligefrem gendanne nogle af de beskadigede neuroner(nerveforbindelser) og derfor "få forbindelse igen" samt på den måde mener de at kunne stimulere nogle af patientens egne stamceller i hjernen og rygmarven til at danne nye nervebaner.

EU
Der er ikke nogen specifik EU lovgivning omkring området - det er lagt op til det enkelte medlemsland. Mange lande er lidt tilbageholdende og afventende - der er dog undtagelser.
Sverige
Der er et stamcelle-forsknings center i Lund, hvor bl.a. Novo Nordisk har invisteret penge. I Sverige har man bl.a. lavet et forsøg med stamceller fra navlestregnsblod. Der var 20 patienter med i forsøget og de 17 havde gode resultater. Men p.g.a. problemer med den kliniske dokumentation så bruges den metode kun på de allerdårligste svenske sklerosepatienter.
Tyskland
Her fandt jeg en privat klinik, der tilbyder behandling med stamceller. De tager stamceller fra din egen knoglemarv og den kultiveres et par dage for derefter at blive givet som injektion i rygsøjlen. Dette gøres 1 gang. Knoglemarvs-stamceller er primært blod producerende og jeg skal bruge nogle stamceller, der er bedst til at lave myelin og nerveceller(stamceller fra navlestrengsblod), så Tyskland er fravalgt til behandlingssted (det er ellers dejligt tæt på).
Finland
Her er de godt igang med forskningen, men der er endnu ikke nogle behandlingstilbud til sklerose patienter. De har f.eks. brugt stamceller til at producere reservedele til mennesker. Finske forskere har bl.a. groet en ny kæbe i ryggen på modtagerern selv. Dette er gjort vha. stamcelle-teknologi.
Storbritannien
Forskere på et hospital i Glasgow har fået lov til implantere genmodificerede stamceller fra et aborteret menneskefoster i hjernerne hos 12 patienter, der lider af uhelbredelige fysiske lammelser efter et slagtilfælde.
Håbet er, at cellerne kan vække de beskadigede regioner i patienternes hjerner, så de pågældende får førligheden tilbage. Hvis det lykkes kan den metode måske også gendanne plak-områderne hos skleroseramte.
Et fremskridt i den rigtige retning - men det er stadig på forsøgsbasis og der vil vare år før en egentlig behandling til sklerose er tilgængelig.

Fælles for alle steder, hvor behandling med stamceller tilbydes er at de mener at kunne behandle og i nogle tilfælde helbrede sygdomme som: Diabetes, Alzheimers og demens II, Rygmarvsskader , Parkinson, Traumatiske hjerneskader, Huntingtons Chorea, ALD , Apopleksi (blodprop el. blødning i hjernen), Sklerose, Cerebral parese (spastisk lammelse) , m.m.




Reklameplads på denne side.

På sidens top ses reklamer for de firmaer, der venligst har støttet min tur til Costa Rica for at få stamcellebehandling.

  • Sådan sponsorerer dit firma.



  • Af hjertet tak.